Af Peter Bill Madsen

På en kold og blæsende dag i maj stillede 5 gutter klar på startstregen til Mårslet Holdløbet (TTT). Uden nogen træning eller erfaring i holdløb blev det besluttet, at tage det roligt til at starte med. Den plan blev fuldt til perfektion i cirka et minut og efter første omgang var der flere der efter løbet indrømmede, at det nappede godt i benene og at de sidste tre omgange ville blive en udfordring.
Men med god kommunikation og intern opbakning kom holdet samlet igennem de 40 km. med en gennemsnitsfart på 36,9 km/t og en tid på 1:05:34. Det rakte til en samlet 7. plads ud af de 18 fremmødte hold (inden handicap tidsfradrag). Det vigtigste resultat var dog, at holdet kørte hele 46 sekunder hurtigere end ASC-holdet sidste år.

 

Steffen optog løbet fra cyklen og har lavet et lille sammendrag, så man kan få en fornemmelse af, hvordan det er at køre et holdløb og hvilke udfordringer der kan være forbundet med at køre som en enhed.

Mårslet Holdløb 2019:
https://www.youtube.com/watch?v=HpHsfFJF2iY&feature=youtu.be&fbclid=IwAR375her6vZ_11R17JzFhoi7GfAiLp1vxQGnCcP_aJ59wyYg5WCtliE-a_U

Holdet:

  • Steffen Jul Larsen
  • Martin Pausgaard Andersen
  • Kasper ”Hjalte Godske Valdemar Knudsen” Asgreen
  • Martin Sloth Pedersen
  • Peter Bill Madsen

Omgangstider:

  1. Omgang: 16:21
  2. Omgang: 16:29
  3. Omgang: 16:29
  4. Omgang: 16:14 (hurtigste omgang!)

    Skærmbillede 2019-05-08 kl. 14.26.47.pngSkærmbillede 2019-05-08 kl. 14.26.58