Til dette års Marselis cykelløbet stillede ASC med 7 skarpe mandfolk på den længste distance, der lyder på 80 km.
Rytterne mødes i god tid inden start for at få en god snak og varme stængerne op, i det grålige og halvkølige vejr. Rytterne stiller klar helt fremme på startstregen ca. 15 min før start, da Hjalte til stor ærgerelse finder ud af, at hans baghjul er punkteret under opvarmningen. Slangen udskiftes og den skarpe flintesten lokaliseres og fjernes, og så krydser de veloplagte gutter fingrer for, at det bliver første og sidste punktering.

Klar, parat, start!

Startskuddet lyder med et højt brag, og så går turen ellers sydpå ad Oddervej, hvor alle ryttere hurtigt får testet lårbasserne op ad den drilske bakke. ASC-mandskabet er med helt fremme blandt de store drenge, hvor der bliver kørt væddeløb for alle pengene.
Uundgåeligt måtte en af os få en punktering, idet regnvejret skyller skarpe sten ud på vejene. I denne omgang var Martin den uheldige.

I den forreste del af løbet bliver der kørt højt tempo op ad bakkerne og accelerationer efter hvert sving. Det gør løbet hårdt og udmattende, idet man afbryder den naturlige rytme ved, at man pludselig skal smide en hulens masse watt for at sidde med.
I den førende del af hovedfeltet skal cykelløb-debutanten Viktor vise sig som en stor aktør, idet han ihærdigt og passioneret trækker hovedfeltet i forsøget på at hente udbruddet. De hårde føringer giver til sidst bagslag, hvor Viktor ikke kan sidde med over bakkerne og bliver hægtet af feltet.

ASC-holdet efter løbet

Under cykelløbet viser ASC sig som et solidt hold med stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden igennem turen. Til løbet skiller særligt Peter sig ud, idet han flere gange aktivt vælger, at få vind på egen næse for at læ for sine holdkammerater. Det er lige akkurat det, der skal til for, at man selv kan sidde med en gruppe, hvor man ligger i det røde felt.

I opløbet igennem Moesgaard Skov bærer feltet præg af, at det har været et udskillelsesløb, da feltet er betydeligt reduceret. Tilbage i hovedgruppen fra ASC er Hjalte og Peter, hvor Hjalte spurter med om sekundære placeringer, med det allersidste brændstof der måtte gemme sig i benene.

Hjalte og Peter efter de er kommet i mål

Da hele ASC-holdet er kommet i mål står den på hygge med grillpølser, kaffe og diverse cykelsnak med holdkammeraterne på græsset ved Tangkrogen. Nogle af gutterne fik såmænd en god omgang gratis massage efter løbet!

Lige ved man har brug for efter 80 km cykelløb!

Et super fedt velarrangeret cykelløb og flotte præstationer af alle mand.
Sluttider og samlet placering. Ialt 477 deltagere på 80 km:

Hjalte G. V. Knudsen 1:59:58 #15
Peter Bill Madsen 2:01:27 #23
Viktor Haldborg 2:05:31 #29
Kanta Katai 2:11:55 #75
Dugald Reid 2:13:46 #85
Martin Pausgaard Andersen 2:18:22 #115 (punktering)
Samuel Holding 2:41:22 #262

Af Hjalte Knudsen