Torsdag d. 12. september afholdte ASC sæsonens fjerde alle-mod-alle ræs på Tilstruten. Der var stabilt fremmøde på 9 cykelentusiaster i forskellige niveauer. I frisk efterårsvejr med solskin og vindhastighed på 8 m/s, klikkede alle mand pedalerne og ud på seks omgange á 6 km.

Der bliver kørt rulleskift, hvor alle mand hjælper med at trække gruppen, indtil der på 4. omgang kommer et angreb fra Rasmus, som splitter gruppen ad. Det lykkedes Victor, Kanta og Hjalte at komme med på hjul.

På den sidste omgang forsøger Hjalte at sætte hårdt tempo op ad bakke, men det er ikke nok til at sætte folk af, så Rasmus angriber. Trods et sejt træk fra Victor, ender Rasmus med at køre fra gruppen og alene i mål på en flot 1. plads.
De sekundære placeringer bliver afgjort i spurten, hvor Victor er hurtigst og snupper 2. pladsen, og Hjalte tager 3. pladsen.

Som altid er det hårdt og udfordrende, men alle synes det er kanon sjovt!

Løbets nr. 1: Rasmus, nr. 2: Victor og nr. 3: Hjalte